Archturus er også navnet på en stjerne. Med sin størrelsesklasse på -0,05 er Archturus den 4. klareste stjerne på himlen. Archturus er et græsk navn for bjørnevogter, det var en vigtig stjerne for de gamle grækere, der brugte dens op- og nedgang som vejviser til årstiderne.
Stjernen indgår i stjernebilledet Bootes (Hyrden) og den kan i Danmark ses fra april til oktober. Den findes nemmest med udgangspunkt i Karlsvognen som vist på billedet.
Archturus er af den type stjerner, der kaldes røde kæmper. Den er rød (eller strengt taget orange), fordi den har en forholdsvis lav overfladetemperatur, to tredjedele af solens. Archturus udsender mere end 100 gange så meget lys som solen, og den er 37 lysår borte.
Selvom Archturus er så meget større end solen, har den faktisk en masse omtrent som solens. Hvordan kan de to stjerner så være så forskellige? Grunden er, at solen er i sin bedste alder, mens Archturus nærmer sig sit livs ende. Når stjerner ældes, svulmer de op i størrelse og bliver røde kæmper. En skønne dag vil selv solen blive til en rød kæmpe, men heldigvis vil dette ikke ske før om flere millarder år. Så når du ser på Archturus, må du betænke, at du her får en forsmag på solens udseende 5 milliarder år fra nu.
Hvis man kikker nøje efter, vil man kunne se, at Archturus har en kendelig orange farve, som fremtræder endnu tydeligere i en kikkert.
Archturus er også et græsk ord og betyder bjørnevogter
Se her hvad Archturus CMS indeholder |